Passiv eller aktiv
Har du lyst til at gøre en ekstra indsats for at sikre, at Kino kan køre videre i fremtiden, så er du mere end velkommen til at hjælpe til i biografen.
En ting er sikkert: Arbejdet i Kinos Venner er åbent for alle – ung som gammel. Det vigtigste er at du er interesseret i at give en hånd med og sikre, at Kino kan holde åbent fremover til glæde for alle kommunens biografgængere.
Har du lyst til at bidrage til Kinos Venner enten som passiv eller aktiv medlem, så er det eneste, du skal gøre, at møde op i Kino og snakke med en af vores mange frivillige. Der er mulighed for at varetage opgaver som f.eks. operatør eller billet- og sliksælger, det er helt op til dig selv, hvad du ønsker at arbejde med. Der vil gennemsnitligt være brug for din hjælp en enkelt aften hver 14. dag, og du bestemmer naturligvis selv hvilke dage der passer dig bedst. Lidt teknisk snilde er nødvendig hvis du gerne vil være operatør, men ellers kræves der intet specielt talent eller færdighed for at hjælpe til i Kino – alle er velkomne – det vigtigste er at du er interesseret i at holde Kino åben for alle, så vi fortsat kan tilbyde gode oplevelser til både store og små.